Hver dag tvinger klimaforandringer mennesker på flugt i en desperat jagt efter mad og vand. Vi SKAL reagere nu. Det internationale samfund skal tage ansvar og hjælpe med at løse verdens klimaulighed. Skriv under NU!
Tak for din underskrift. Vi er glade for, at du støtter vores arbejde for verdens flygtninge.
Hov. Noget gik galt. Prøv gerne igen
Hov. Forbindelsen til serveren blev afbrudt. Prøv gerne igen.
Ekstrem tørke er en af de klimakatastrofer, der går ud over verdens mest udsatte mennesker. Lige nu er Somalia hårdt ramt af den værste tørke i 40 år, og millioner af mennesker er drevet på flugt efter vand og mad.
Dansk Flygtningehjælp
Det mener vi
Mennesker på Afrikas Horn lider under de klimaforandringer, som de rige lande har skabt!
En ny rapport har slået fast, at tørken på Afrikas Horn er menneskeskabt. Somalia, Etiopien og Kenya står for 0,1% af hele verdens kulstofemissioner, mens G20 landene står for hele 76%.
Lige nu fortsætter tørken, og dødstallet stiger på Afrikas Horn. Det er den værste tørke i 40 år, som på rekordtid har forårsaget en brutal sultkatastrofe og drevet tusindvis af familier på flugt.
Vi mener, at det internationale samfund skal tage ansvar og hjælpe med at løse den store klimaulighed, som går ud over verdens fattigste, herunder mennesker på flugt.
Sådan arbejder vi for mennesker på flugt
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er til stede i 40 lande verden over for at sikre mennesker på flugt et værdigt liv – et liv uden sult, sygdom og frygt for fremtiden.
Vores indsats favner bredt. Vi rykker ud med akut, humanitær hjælp, når kriser og konflikter rammer – og vi bliver for at hjælpe flygtninge og fordrevne hele vejen: i eksil, under bosættelse og integration i et nyt land og efter hjemkomst.
Vi skaber adgang til mad, vand og husly, behandler traumer, sikrer børn skolegang og rydder jord for livsfarlige miner, så familier kan vende sikkert hjem.
Hvorfor beder vi om e-mail og telefonnummer?
Dansk flygtningehjælp er en civilsamfundsorganisation. Så vi arbejder på at forankre vores holdninger i det danske civilsamfund. Derfor beder vi danskere om at tilkendegive, at de er enige i vores sager gennem underskriftsindsamlinger.
Når man beder om underskrifter, er man også forpligtet til at være transparent med, hvad de bruges til. Hos os er det en måde at hæve vores stemme over for politikerne, når vi har en folkelig forankret opbakning. Det er også en måde at få danskere i tale på, som vi ellers ikke har mulighed for at kommunikere direkte med.
Alternativet til direkte kommunikation om flygtningekriser, politiske tiltag mm. er gennem massemedier, hvor den gratis taletid er kort. Vi har forpligtet os på at bruge indsamlede midler bedst muligt. Og det mener vi ikke er at kommunikere gennem betalte annoncer til de mennesker, som vi ville kunne sende en e-mail i stedet.
Derfor spørger vi om e-mail. Vores arbejde er afhængigt af indsamlede midler både gennem private donationer og eks. vores årlige landsindsamling. Vi ringer ud til danskere for at få opbakning til begge. Derfor spørger vi om telefonnumre.