Krisen i Syrien: Et land i ruiner efter 14 års borgerkrig

14 års borgerkrig har drevet mere end halvdelen af Syriens befolkning på flugt og efterladt store dele af landet i ruiner. Bliv klogere på krisen i Syrien.

Krig i Syrien

Den syriske flygtningekrise

Konflikten i Syrien brød ud i marts 2011. Her gik demonstranter over hele Mellemøsten og Nordafrika på gaderne under Det Arabiske Forår.

Blot to år senere, i marts 2013, var én million syrere allerede flygtet fra landet. Mange flere mennesker var tvunget fra hus og hjem. Men de blev i Syrien som internt fordrevne på flugt i deres eget land.

Flere millioner syriske flygtninge

14 års krig og konflikt er gået hårdt ud over den syriske civilbefolkning.

I midten af 2021 var over 6,6 millioner syrere flygtet ud af landet, og yderligere 6,7 millioner levede som internt fordrevne. Det vil sige, at det samlede antal fordrevne udgør over halvdelen af Syriens befolkning før konfliktens start.

Over hele landet ligger byer i ruiner. Og de fleste syriske flygtninge kan kun drømme om at vende tilbage til et liv i sikkerhed og værdighed.

Antallet af syriske flygtninge i verden

Livet på flugt

I store dele af landet er der fortsat væbnet konflikt. Og efterhånden som frontlinjerne flytter sig, bliver nye grupper af mænd, kvinder og børn - igen - nødt til at flygte.

De humanitære konsekvenser af 12 års krig i Syrien er enorme. Folk har mistet deres hjem og indkomstgrundlag. Over 13 millioner mennesker har brug for humanitær støtte.

Størstedelen af de syriske flygtninge – 5,5 millioner mennesker – opholder sig i nabolande som Libanon, Jordan og Tyrkiet. Flygtningestrømmen og de langvarige ophold lægger også et stort pres på værtslandene.

Landefakta: Syrien

  • Befolkningstal: 21 millioner (2010, før konflikten)
  • Hovedstad: Damaskus
  • Andre store byer: Aleppo, Homs, Latakia og Hama
  • Syrien er befolket af adskillige etniske grupper bl.a. arabere, kurdere, turkmenere og assyrere.
Støt nu

Gør en forskel

Giv et bind til en kvinde på flugt

Læs mere

SKRIV UNDER: Familier skal have adgang til nødhjælp i Gaza

Læs mere
Læs mere om
Krig og konflikt Syrien
Støt nu