Katastrofen koster liv: Du kan sikre familierne mad og vand
Afrikas Horn er ramt af den værste tørke i 40 år. Millioner er ramt, og både børn og voksne er drevet på flugt efter mad og vand. De har brug for hjælp for at overleve.
Den massive tørke på Afrikas Horn har ødelagt afgrøder og udtørret vandkilder. Udsatte familier må se deres geder og køer dø af sult, mens de selv frygter samme skæbne.
DRC Dansk Flygtningehjælp er til stede på Afrikas Horn. I Somalia, Etiopien og Kenya yder vi omfattende nødhjælp, der giver udsatte familier adgang til mad, vand og medicin.
Men vi har hårdt brug for hjælp for at kunne følge med den voldsomme udvikling!