Dansk Flygtningehjælp inviterer hermed til den stiftende generalforsamling for en støtteforening under Dansk Flygtningehjælp, der har til formål at indsamle midler til arbejdet for mennesker, der er tvunget på flugt.
Foreningens primære opgave bliver at indsamle midler til Dansk Flygtningehjælps arbejde med at yde både akut hjælp og langsigtet støtte til mennesker på flugt.
- Dato: 28/1 2026
- Tid: kl.16.00
- Sted: Dansk Flygtningehjælps lokaler, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø
Dagsorden for den stiftende generalforsamling:
- Valg af dirigent og referent
- Præsentation af idégrundlag og formål
- Gennemgang og vedtagelse af vedtægter
- Valg af bestyrelse
- Fastlæggelse af kontingent
- Eventuelt
Alle interesserede er meget velkomne – både jer, der ønsker at være aktive medlemmer, og jer, der blot er nysgerrige på initiativet.
Vi håber at se mange af jer, som ønsker at bidrage til et vigtigt og meningsfuldt arbejde for nogle af verdens mest sårbare mennesker.