Amal kæmper for sine fire døtre gennem flugt og krig i Gaza
Amal har flygtet mere end 12 gange med sine fire døtre. Nu forsøger de at skabe en hverdag i et telt, inden de måske snart bliver tvunget til at flygte igen.
27 mar. 2026
Amal* kommer fra Gaza City. I dag bor hun i et uformelt fordrivelsesområde i Rafah – i et slidt telt, som hun deler med sine fire døtre på 8 til 17 år. Hele familiens overlevelse har hvilet på hendes skuldre. Katastrofen i Gaza har tvunget Amal og hendes børn på flugt mere end 12 gange.
”Hver gang vi fandt et sted at være, måtte vi flygte igen. Vi sov på gaden i to uger.”
De to uger beskriver hun som de mørkeste i sit liv. Familien sov op ad muren til en bombet moské om natten og tilbragte dagene på gaden.
”Min ældste datter gik hen til lastbilerne med nødhjælp for at hente mad. Hun er kun 17, men hun holder os i live.”
Flugten var ikke kun udmattende, men også voldsom og traumatisk.
”Vi gik hen over mennesker, der netop var blevet dræbt. Vi blev beskudt. Vi hørte skrig, så blod, så døden lige foran os.”
Hver gang vi fandt et sted at være, måtte vi flygte igen. Vi sov på gaden i to uger.
Ama, mor til fire
Din støtte når frem til ofre i Gaza
Dansk Flygtningehjælp fortsætter med at yde individuel støtte, psykologisk førstehjælp og kontant hjælp til de mest sårbare familier – samtidig med at indsatsen udvides.
Under ekstremt svære forhold arbejder medarbejdere og lokale partnere hver dag for at nå mennesker som Amal og hendes døtre.
Familier tvinges på flugt igen og igen i Gaza
I Gaza er familier er i gennemsnit fordrevet seks gange siden oktober 2023.
Bomber og beskydning fortsætter, også under våbenhviler.
Overfyldte områder øger risikoen for vold og psykiske belastninger.
Usikkert liv i teltlejr: Ingen lås på et telt
I dag bor Amal og pigerne i et telt. Der er ingen rigtig sikkerhed, næsten ingen privathed, og ingen beskyttelse.
”En venlig sjæl gav mig teltet; det er gammelt og falder fra hinanden, men det er bedre end ingenting. Vi har intet toilet. Vi bruger en stor spand inde i teltet. Der er ingen privathed. Alle kan gå ind. Jeg kan ikke låse døren, for der er ingen dør.”
”Mine døtre har ikke været i skole i to år. Vi har ingen penge, ingen hjælp, intet. Min yngste har lungesygdom. Hun besvimer tit og får ingen behandling. Hver eksplosion får hende til at miste bevidstheden.”
Folk udenfor Gaza skal vide, at vi ikke er tal. Vi er mødre og børn, der prøver at overleve. Hver nat holder jeg mine døtre tæt ind til mig og beder om, at vi vågner i live
Amal
”Vi er ikke bare tal. Vi er mødre og børn, der prøver at overleve.”
Trods den dybe usikkerhed bærer Amal stadig på håb – især for sine døtre:
”Jeg drømmer ikke om luksus. Jeg ønsker tryghed, et lille værelse med en dør der kan låses, og en skole til mine piger. Jeg vil bare føle mig som et menneske igen.”
Når hun taler om, hvad hun ønsker, verden skal forstå, bliver hendes stemme blødere:
”Folk udenfor Gaza skal vide, at vi ikke er tal. Vi er mødre og børn, der prøver at overleve. Hver nat holder jeg mine døtre tæt ind til mig og beder om, at vi vågner i live.”
Amals historie afspejler virkeligheden for tusindvis af kvinder i Gaza, der under ekstrem sårbarhed forsøger at beskytte og opdrage deres børn – ofte uden juridisk status, uden sikkerhed og uden adgang til de mest basale services.
* Navne er ændret for at beskytte de interviewede.
